Rut 2

1No’omi havde en Slægtning på sin Mands Side, en formuende Mand af Elimeleks Slægt ved Navn Boaz. 2En Dag sagde Moabiterinden Rut til No’omi: “Jeg vil gå ud i Marken og sanke Aks efter den, for hvis Øjne jeg finder Nåde.” Hun svarede hende: “Ja, gør det, min Datter!” 3Så gik hun hen og sankede Aks på Marken efter Høstfolkene; og det traf sig, at Marken tilhørte Boaz, som var af Elimeleks Slægt. 4Boaz kom just gående fra Betlehem; han sagde da til Høstfolkene: “HERREN være med eder!” Og de svarede: “HERREN velsigne dig!” 5Derpå sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med Høstfolkene: “Hvor hører denne unge Kvinde hjemme?” 6Karlen, som havde Opsyn med Høstfolkene, svarede: “Det er en moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No’omi tilbage fra Moab; 7hun sagde: Lad mig få Lov at sanke og samle Aks blandt Negene efter Høstfolkene! Så kom hun og har holdt ud lige fra i Morges tidlig til nu uden at unde sig et Øjebliks Hvile.” 8Da sagde Boaz til Rut: “Hør, min Datter! Du skal ikke gå hen og sanke Aks på nogen anden Mark! Nej, gå ikke herfra, men hold dig til mine Piger her; 9hold Øje med, hvor de høster på Marken, og gå bag efter. Jeg har pålagt Karlene, at de ikke må fortrædige dig; og bliver du tørstig, kan du gå hen til Karrene og drikke af det, Karlene øser op!” 10Da faldt hun på sit Ansigt, bøjede sig til Jorden og sagde til ham: “Hvorledes har jeg fundet Nåde for dine Øjne, så du viser mig Velvilje, skønt jeg er fremmed?” 11Boaz svarede hende: “Man har fortalt mig alt, hvad du har været for din Svigermoder efter din Mands Død, hvorledes du forlod din Fader og din Moder og dit Fædreland for at drage til et Folk, du ikke tidligere kendte; 12HERREN gengælde dig, hvad du har gjort, og din Løn blive rigelig fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og søgte Ly!” 13Hun sagde: “Så har jeg da fundet Nåde for dine Øjne, Herre, siden du har trøstet mig og talt venligt til din Trælkvinde, skønt jeg ikke er så meget som en af dine Trælkvinder!” 14Ved Spisetid sagde Boaz til hende: “Kom herhen og spis med og dyp din Bid i Eddiken!” Så satte hun sig hos Høstfolkene, og han rakte hende så meget ristet Korn, at hun kunde spise sig mæt og endda levne. 15Da hun rejste sig for at sanke Aks, bød Boaz sine Karle: “Lad hende også sanke mellem Negene og fornærm hende ikke; 16I kan også trække nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan sanke dem op, og I må ikke skænde på hende!” 17Så sankede hun Aks på Marken lige til Aften; og da hun tærskede, hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg. 18Derpå tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder så, hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde levnet efter at have spist sig mæt. 19Da sagde hendes Svigermoder til hende: “Hvor har du sanket Aks i Dag, hvor har du været? Velsignet være han, der viste dig Velvilje!” Så fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde været hos, og sagde: “Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!” 20Da sagde No’omi til sin Sønnekone: “HERREN, som ikke har unddraget de levende og døde sin Miskundhed, velsigne ham!” Og No’omi sagde fremdeles til hende: “Den Mand er en nær Slægtning af os; han er en af vore Løsere.” 21Moabiterinden Rut sagde: “Han sagde også til mig: Hold dig kun til mine Folk, indtil de er helt færdige med min Høst!” 22Da sagde No’omi til sin Sønnekone: “Du gør ret, min Datter. i at følge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men på en anden Mark!” 23Så holdt hun sig til Boazs Piger og sankede Aks der, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var til Ende; og hun blev boende hos sin Svigermoder.

will be added

X\