Salme 94

1HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans; 2stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige! 3Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble? 4De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre; 5de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod; 6de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel; 7de siger: “HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!” 8Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer? 9Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se? 10Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt? 11HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed. 12Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov 13for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse; 14thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod. 15Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet. 16Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd? 17Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille. 18Når jeg tænkte: “Nu vakler min Fod”, støtted din Nåde mig, HERRE; 19da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl. 20står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn? 21Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod, 22HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe; 23han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

will be added

X\