Salme 88

1+ 2HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig; 3lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre! 4Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, 5jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med, 6kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet. 7Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted; 8tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela. 9Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud, 10mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig. 11Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela. 12Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed? 13Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land? 14Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde. 15Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig? 16Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom; 17din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde, 18som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig; 19Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

will be added

X\