Salme 55

1+ 2Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen, 3lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage, 4jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt; 5Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig. 6Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig. 7Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly, 8ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela. 9Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr. 10Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen; 11de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure; 12Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve. 13Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå; 14men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig, 15og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus. 16Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! 17Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig. 18Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre 19og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig. 20Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. 21På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt. 22Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd. 23Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes. 24Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

will be added

X\