Salme 139

1HERRE, du ransager mig og kender mig! 2Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand, 3du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant. 4Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde. 5Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig. 6At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke! 7Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn? 8Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; 9tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender, 10da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast! 11Og siger jeg: “Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!” 12så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset. 13Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv. 14Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde. 15Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb; 16som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet. 17Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum! 18Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig. 19Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig, 20de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn. 21Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod; 22med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender. 23Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! 24Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!

will be added

X\