Salme 137

1Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu. 2Vi hængte vore Harper i Landets Pile. 3Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: “Syng os af Zions Sange!” 4Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund? 5Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre! 6Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde! 7HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: “Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!” 8Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os! 9Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

will be added

X\