Ordsprogene 8

1Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst? 2Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem; 3ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den: 4Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn. 5I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand! 6Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord; 7ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru. 8Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt; 9de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt 10Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld; 11thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den 12Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt. 13HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund. 14Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke. 15Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love; 16ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden. 17Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig. 18Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd. 19Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv. 20Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier 21for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse. 22Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet; 23jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider; 24jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til; 25førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg, 26førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv. 27Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet. 28Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted, 29da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold, 30da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid, 31leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn. 32Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje! 33Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom! 34Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper. 35Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN; 36men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

will be added

X\