Ordsprogene 5

1Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre, 2at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig. 3Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane; 4men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd; 5hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; 6hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke. 7Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord! 8Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær, 9at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År. 10at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus, 11så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen, 12og du siger: “Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse, 13så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig! 14Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!” 15Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd; 16lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene! 17Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig! 18Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru, 19den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed! 20Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn? 21Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor; 22den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb; 23han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.

will be added

X\