Ordsprogene 18

1Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid. 2Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset. 3Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges. 4Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde. 5Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten. 6Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug, 7Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv. 8Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen. 9Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland. 10HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges. 11Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur. 12Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære. 13Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel. 14Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd? 15Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab. 16Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store. 17Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter. 18Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad. 19Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg. 20Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde. 21Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt. 22Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN. 23Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord. 24Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.

will be added

X\