Filipperne 2

1Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed: 2da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen, 3intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv 4og ikke se hver på sit, men enhver også på andres. 5Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus, 6han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, 7men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig; 8og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden. 9Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, 10for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden, 11og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære. 12Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven; 13thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag. 14Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, 15for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, 16idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves. 17Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle. 18Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig! 19Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder. 20Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder; 21thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til. 22Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet. 23Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag. 24Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme. 25Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang, 26efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg. 27Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg. 28Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri. 29Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære; 30thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

will be added

X\