4 Mosebog 27

1Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså til Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trådte hen 2og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne og hele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde: 3“Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til Koras Tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men døde for sin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner. 4Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!” 5Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs Åsyn. 6Da talede HERREN således til Moses: 7“Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til Arvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelod tilfalde dem 8Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Mand dør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod gå i Arv til hans Datter; 9har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans Brødre; 10har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans Farbrødre; 11og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skal være Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har pålagt Moses.” 12Og HERREN sagde til Moses: “Stig op på Åbarimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne. 13Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt ligesom din Broder Aron; 14I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn ved at skaffe Vand.” Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken. 15Og Moses talte således til HERREN: 16“Måtte HERREN, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand over Menigheden, 17som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud og hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden Hyrde!” 18Da sagde HERREN til Moses: “Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvem der er Ånd, læg din Hånd på ham, 19fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsæt ham således i deres Påsyn; 20og overdrag ham noget af din Værdighed, for at hele Israeliternes Menighed kan adlyde ham. 21Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs Åsyn; på hans Bud skal han drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden.” 22Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden; 23og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således som HERREN havde påbudt ved Moses.

will be added

X\