4 Mosebog 20

1Derpå nåede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins Ørken i den første Måned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der døde Mirjam, og der blev hun jordet. 2Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod Moses og Aron, 3og Folket kivedes med Moses og sagde: “Gid vi var omkommet, dengang vore Brødre omkom for HERRENs Åsyn! 4Hvorfor førte I HERRENs Forsamling ind i denne Ørken, når vi skal dø her, både vi og vort Kvæg? 5Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I vilde have os hen til dette skrækkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintræer eller Granatæbler, ej heller Vand at drikke?” 6Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til Åbenbaringsteltets indgang og faldt på deres Ansigt. Da viste HERRENs Herlighed sig for dem, 7og HERREN talede til Moses og sagde: 8“Tag Staven og kald så tillige med din Broder Aron Menigheden sammen og tal til Klippen i deres Påsyn, så giver den Vand; lad Vand strømme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kvæg noget at drikke!” 9Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs Åsyn, som han havde pålagt ham; 10og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og han sagde til dem: “Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få Vand til at strømme frem til eder af denne Klippe?” 11Og Moses løftede sin Hånd og slog to Gange på Klippen med sin Stav, og der strømmede Vand frem i Mængde, så at Menigheden og dens Kvæg kunde drikke. 12Men HERREN sagde til Moses og Aron: “Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for Israelitternes Øjne, skal I ikke komme til at føre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!” 13Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, og hvor han åbenbarede sin Hellighed på dem. 14Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud: “Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de Besværligheder, som er vederfaret os, 15hvorledes vore Fædre drog ned til Ægypten, hvorledes vi boede der i lange Tider, og hvorledes Ægypterne mishandlede os og vore Fædre; 16da råbte vi til HERREN, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og førte os ud af Ægypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved Grænsen af dine Landemærker. 17Lad os få Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken drage hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Brøndene; vi vil gå ad Kongevejen, vi vil hverken bøje af til højre eller venstre, før vi er nået igennem dit Land!” 18Men Edom svarede ham: “Du må ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Sværd i Hånd!” 19Da sagde Israelitterne til ham: “Vi vil følge den slagne Landevej, og der som jeg eller mit Kvæg drikker af dine Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at være bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!” 20Men han svarede: “Du må ikke drage her igennem!” Og Edom rykkede imod ham med mange Krigere og stærkt rustet. 21Da Edom således formente Israel at drage igennem sine Landemærker, bøjede Israel af og drog udenom. 22Derpå brød Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor. 23Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grænsen til Edoms Land og sagde: 24“Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han skal ikke komme ind i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige mod mit Bud ved Meribas Vand. 25Tag Aron og hans Søn Eleazar og før dem op på Bjerget Hor; 26affør så Aron hans Klæder og ifør hans Søn Eleazar dem, thi der skal Aron tages bort og dø!” 27Da gjorde Moses som HERREN bød, og de gik op på Bjerget Hor i hele Menighedens Påsyn; 28og efter at Moses havde afført Aron hans Klæder og iført hans Søn Eleazar dem, døde Aron deroppe på Bjergets Top. Men Moses og Eleazar steg ned fra Bjerget, 29og da hele Menigheden skønnede, at Aron var død, græd de over Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.

will be added

X\