Matthæus 27

1Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham. 2Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus. 3Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: 4“Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod.” Men de sagde: “Hvad kommer det os ved? se du dertil.” 5Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig. 6Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: “Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.” 7Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede. 8Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag. 9Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: “Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn, 10og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.” 11Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: “Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: “Du siger det.” 12Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet. 13Da siger Pilatus til ham: “Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?” 14Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre. 15Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde. 16Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas. 17Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: “Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?” 18Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham. 19Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: “Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld.” 20Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus. 21Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: “Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: “Barabas.” 22Pilatus siger til dem: “Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: “Lad ham blive korsfæstet!” 23Men Landshøvdingen sagde: “Hvad ondt har han da gjort?” Men de råbte end mere og sagde: “Lad ham blive korsfæstet!” 24Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: “Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!” 25Og hele Folket svarede og sagde: “Hans Blod komme over os og over vore Børn!” 26Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes. 27Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham. 28Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham. 29Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: “Hil være dig, du Jødernes Konge!” 30Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet. 31Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham. 32Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors. 33Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: “Hovedskalsted”, 34gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke. 35Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: “De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.” 36Og de sade der og holdt Vagt over ham. 37Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: “Dette er Jesus, Jødernes Konge.” 38Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side, 39Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: 40“Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!” 41“Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde: 42“Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham. 43Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.” 44Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham. 45Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time. 46Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: “Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: “Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?” 47Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: “Han kalder på Elias.” 48Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke. 49Men de andre sagde: “Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.” 50Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden. 51Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede, 52og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste, 53og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange. 54Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: “Sandelig, denne var Guds Søn.” 55Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. 56Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus’s Sønners Moder. 57Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel. 58Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres. 59Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde 60og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort. 61Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven. 62Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus 63og sagde: “Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst. 64Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: “Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,” 65Pilatus sagde til dem: “Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!” 66Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.

will be added

X\