Matthæus 19

1Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan. 2Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der. 3Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: “Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?” 4Men han svarede og sagde: “Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde 5og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød? 6Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.” 7De sige til ham: “Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?” 8Han siger til dem: “Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været således. 9Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, når det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor.” 10Hans Disciple sige til ham: “Står Mandens Sag med Hustruen således, da er det ikke godt at gifte sig.” 11Men han sagde til dem: “Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet: 12Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!” 13Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne på dem og bede; men Disciplene truede dem. 14Da sagde Jesus: “Lader de små Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til.” 15Og han lagde Hænderne på dem, og han drog derfra. 16Og se, en kom til ham og sagde: “Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?” 17Men han sagde til ham: “Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!” 18Han siger til ham: “Hvilke?” Men Jesus sagde: “Dette: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; 19ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv.” 20Den unge Mand siger til ham: “Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?” 21Jesus sagde til ham: “Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!” 22Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods. 23Men Jesus sagde til sine Disciple: “Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige. 24Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige.” 25Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde: “Hvem kan da blive frelst?” 26Men Jesus så på dem og sagde: “For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.” 27Da svarede Peter og sagde til ham: “Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?” 28Men Jesus sagde til dem: “Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone, skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer. 29Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv. 30Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.

will be added

X\