Matthæus 17

1Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg. 2Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. 3Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. 4Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: “Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en.” 5Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: “Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!” 6Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre. 7Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: “Står op, og frygter ikke!” 8Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene. 9Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: “Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde.” 10Og hans Disciple spurgte ham og sagde: “Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?” 11Og han svarede og sagde: “Vel kommer Elias og skal genoprette alting. 12Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem.” 13Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen. 14Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde: 15“Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; 16og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.” 17Og Jesus svarede og sagde: “O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!” 18Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time. 19Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: “Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?” 20Og han siger til dem: “For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt. 21Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.” 22Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: “Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder; 23og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses.” Og de bleve såre bedrøvede. 24Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: “Betaler eders Mester ikke Skatten?” 25Han sagde: “Jo.” Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: “Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?” 26Og da han sagde: “Af de fremmede,” sagde Jesus til ham: “Så ere jo Sønnerne fri. 27Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!”

will be added

X\