Markus 4

1Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen. 2Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning: 3“Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så. 4Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op. 5Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. 6Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. 7Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt. 8Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.” 9Og han sagde: “Den som har Øren at høre med, han høre!” 10Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne. 11Og han sagde til dem: “Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser, 12for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse “ 13Og han siger til dem: “Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser? 14Sædemanden sår Ordet. 15Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i dem. 16Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde; 17og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks. 18Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet 19og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. 20Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold.” 21Og han sagde til dem: “Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen? 22Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset. 23Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!” 24Og han sagde til dem: “Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere. 25Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.” 26Og han sagde: “Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden 27og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes. 28Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset; 29men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden.” 30Og han sagde: “Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det? 31Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden, 32og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.” 33Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det. 34Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple. 35Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: “Lader os fare over til hin Side!” 36Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham. 37Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes. 38Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: “Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?” 39Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: “Ti, vær stille!” og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille. 40Og han sagde til dem: “Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?” 41Og de frygtede såre og sagde til hverandre: “Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?”

will be added

X\