Markus 14

1Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham. 2Thi de sagde: “Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.” 3Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved. 4Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: “Hvortil er denne Spilde af Salven sket? 5Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige.” Og de overfusede hende. 6Men Jesus sagde: “Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig. 7De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid. 8Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen. 9Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.” 10Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. 11Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham. 12Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: “Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?” 13Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: “Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham; 14og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple? 15Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os.” 16Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet. 17Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv. 18Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: “Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig.” 19De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: “Det er dog vel ikke mig?” 20Men han sagde til dem: “En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet 21Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.” 22Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: “Tager det; dette er mit Legeme.” 23Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf. 24Og han sagde til dem: “Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange. 25Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige.” 26Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget 27Og Jesus siger til dem: “I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes. 28Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa.” 29Men Peter sagde til ham: “Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.” 30Og Jesus siger til ham: “Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.” 31Men han sagde end yderligere: “Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Men ligeså sagde de også alle. 32Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple “Sætter eder her, imedens jeg beder.” 33Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes. 34Og han siger til dem: “Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!” 35Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt. 36Og han sagde: “Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” 37Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: “Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time? 38Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.” 39Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord, 40Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41Og han kommer tredje Gang og siger til dem: “Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder. 42Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær.” 43Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste. 44Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: “Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!” 45Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: “Rabbi! Rabbi!” og han kyssede ham. 46Men de lagde Hånd på ham og grebe ham. 47Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre. 48Og Jesus svarede og sagde til dem: “I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig. 49Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes.” 50Og de forlode ham alle og flyede. 51Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham; 52men han slap Linklædet og flygtede nøgen. 53Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham. 54Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden. 55Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet. 56Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens. 57Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde: 58“Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder.” 59Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens. 60Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: “Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?” 61Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: “Er du Kristus, den Højlovedes Søn?” 62Men Jesus sagde: “Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer.” 63Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: “Hvad have vi længere Vidner nødig? 64I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?” Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden. 65Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: “Profeter!” og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden. 66Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger, 67og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: “Også du var med Nazaræeren, med Jesus.” 68Men han nægtede og sagde: “Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;” og han gik ud i Forgården, og Hanen galede. 69Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: “Denne er en af dem.” 70Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: “Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer.” 71Men han begyndte at forbande sig og sværge: “Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale.” 72Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: “Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.” Og han brast i Gråd.

will be added

X\