Markus 11

1Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem: 2“Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid! 3Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.” 4Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det. 5Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: “Hvad gøre I, at I løse Føllet?” 6Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det. 7Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det. 8Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne. 9Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: “Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! 10Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!” 11Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv. 12Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig. 13Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid. 14Og han tog til Orde og sagde til det: “Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!” Og hans Disciple hørte det. 15Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole. 16Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen. 17Og han lærte og sagde til dem: “Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.” 18Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære. 19Og da det blev Aften, gik han uden for Staden. 20Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af. 21Og Peter kom det i Hu og siger til ham; “Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet.” 22Og Jesus svarede og siger til dem: “Haver Tro til Gud! 23Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske. 24Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder. 25Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser. 26Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser” 27Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham. 28Og de sagde til ham: “Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?” 29Men Jesus sagde til dem: “Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting. 30Johannes’s Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!” 31Og de tænkte ved sig selv og sagde: “Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke? 32Men sige vi: Fra Mennesker” så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet. 33Og de svare og sige til Jesus: “Vi vide det ikke.” Og Jesus siger til dem: “Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”

will be added

X\