Lukas 17

1Men han sagde til sine Disciple: “Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme! 2Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små. 3Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! 4Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.” 5Og Apostlene sagde til Herren: “Giv os mere Tro!” 6Men Herren sagde: “Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder. 7Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords? 8Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke? 9Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke. 10Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.” 11Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. 12Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, 13og de opløftede Røsten og sagde: “Jesus, Mester, forbarm dig over os!” 14Og da han så dem, sagde han til dem: “Går hen og fremstiller eder for Præsterne!” Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. 15Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst. 16Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. 17Men Jesus svarede og sagde: “Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? 18Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?” 19Og han sagde til ham:”Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!” 20Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: “Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå. 21Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.” 22Men han sagde til Disciplene: “Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den. 23Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter! 24Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag. 25Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt. 26Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage: 27De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. 28Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; 29men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: 30på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares. 31På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen! 32Kommer Loths Hustru i Hu! 33Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. 34Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 35To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 36To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage.” 37Og de svare og sige til ham: “Hvor, Herre?” Men han sagde til dem: “Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig.”

will be added

X\