Lukas 12

1Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, så at de trådte på hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: “Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri. 2Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt. 3Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene. 4Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere. 5Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! 6Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud. 7Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve. 8Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle. 9Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle. 10Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades. 11Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige. 12Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.” 13Men en af Skaren sagde til ham: “Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.” 14Men han sagde til ham: “Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?” 15Og han sagde til dem: “Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod.” 16Og han sagde en Lignelse til dem: “Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt. 17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde. 18Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods; 19og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig! 20Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt? 21Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.” 22Men han sagde til sine Disciple: “Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder. 23Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne. 24Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I? 25Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst? 26Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige? 27Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. 28Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende! 29Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige! 30Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig. 31Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift. 32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget. 33Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger. 34Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være. 35Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende! 36Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham. 37Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op, 38Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige. 39Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. 40Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.” 41Men Peter sagde til ham: “Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?” 42Og Herren sagde: “Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid? 43Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således. 44Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer. 45Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: “Min Herre tøver med at komme” og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig, 46da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro: 47Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug; 48men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere. 49Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede! 50Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet! 51Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid, 52Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre. 53De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.” 54Men han sagde også til Skarerne: “Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således. 55Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker. 56I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid? 57Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette? 58Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel. 59Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt endog den sidste Skærv.”

will be added

X\