Dommer 3

1Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel Prøve, alle de Israelitter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana’an, 2alene for Israelitternes Slægters Skyld, for at øve dem i Krig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige: 3De fem Filisterfyrster, alle Kana’anæerne, Zidonierne og Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba’al-Hermon til hen imod Hamat. 4De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat på Prøve, så det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet deres Fædre ved Moses. 5Og Israelitterne boede blandt Kana’anæerne, Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne. 6De indgik Ægteskab med deres Døtre og gav deres Sønner deres Døtre til Ægte, og de dyrkede deres Guder. 7Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba’alerne og Asjererne. 8Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, og Israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte År. 9Da råbte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier fremstå iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder. 10HERRENs Ånd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans Hånd, så han fik Overtaget over ham. 11Og Landet havde Ro i fyrretyve År, og Kenizziten Otniel døde. 12Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENs Øjne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne. 13Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden. 14Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten År. 15Men da Israelitterne råbte til HERREN, lod HERREN en Befrier fremstå iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Søn, som var kejthåndet. Da Israelitterne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat, 16lavede han sig et tveægget Sværd, en Gomed langt, og bandt det til sin højre Hofte under Kappen. 17Derpå afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon var en meget fed Mand 18og da han var færdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde båret Skatten, på Vej, 19men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: “Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!” Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gået ud. 20Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue på Taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: “Jeg har et Gudsord til dig!” Da rejste han sig fra sit Sæde, 21men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Hånd ud og greb Sværdet ved sin højre Side og stak det i Underlivet på ham, 22så endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om Klingen, thi han drog ikke Sværdet ud af Livet på ham; og Skarnet gik fra ham. 23Så gik Ehud bort gennem Søjlegangen, lukkede Døren til Stuen for ham og låsede den. 24Efter at han var gået bort, kom Kongens Folk, og da de fandt Døren til Stuen låset, tænkte de, at han tildækkede sine Fødder i det svale Hammer; 25men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han åbnede Døren til Stuen, hentede de Nøglen og lukkede op; og se, der lå deres Herre død på Gulvet. 26Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira. 27Så snart han derpå nåede Efraims Bjerge, lod han støde i Hornet; og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem. 28Og han sagde til dem: “Følg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders Hånd!” Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over. 29Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 1,0.000 Moabiter, lutter stærke og dygtige Mænd, ikke een undslap. 30Således blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve År. 31Efter ham kom Sjamgar, Anats Søn. Han nedhuggede Filisterne, 600 Mand, med en Oksedriverstav; også han frelste Israel.

will be added

X\