Josua 13

1Da Josua var blevet gammel og til Års, sagde HERREN til ham: “Du er blevet gammel og til Års, og der er endnu såre meget tilbage af Landet at indtage. 2Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landområde og alle Gesjuriterne, 3Landet fra Sjihor østen for Ægypten indtil Ekrons Landemærke i Nord det regnes til Kana’anæerne de fem Filisterfyrster i Gaza, Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne 4mod Syd, hele Kana’anæerlandet fra Meara, som tilhører Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemærke, 5og det Land, som mod Øst grænser til Libanon fra Ba’al Gad ved Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat. 6Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim, alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel kun Israel det som Ejendom, således som jeg har pålagt dig. 7Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer.” Manasses halve Stamme 8såvel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig fået deres Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, på Østsiden, således som HERRENs Tjener Moses gav dem, 9fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten fra Medeba til Dibon, 10alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, der herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemærke, 11fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma’akatiternes Landemærke, hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka, 12hele det Rige, der havde tilhørt Og af Basan, som herskede i Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne; Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort. 13Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma’akatiterne bort, så at Gesjur og Ma’akat bor i blandt Israel den Dag i bag. 14Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er hans Arvelod, således som han tilsagde ham. 15Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slægt for Slægt, 16og de fik deres Område fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten indtil 17Hesjbon og alle de Byer, som ligger på Højsletten, Dibon, Bamot Ba’al, Bet Ba’al Menn, 18Jaza, Kedemot, Mefa’at, 19Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar på Dalbjerget, 20Bet Peor ved Pisgas Skrænter. Bet Jesjimot 21og alle de andre Byer på Højsletten og hele det Rige, der havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet; 22også Sandsigeren Bileam, Beors Søn, havde Israeliterne dræbt med Sværdet sammen med de andre af dem, der blev slået ihjel. 23Rubeniternes Grænse blev Jordan; den var Grænseskel. Det var Rubeniternes Arvelod efter deres Slægter, de nævnte Byer med Landsbyer. 24Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slægt for Slægt, 25og de fik følgende Landområde: Jazer og alle Byerne i Gilead og Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger østen for Rabba, 26og Landet fra Hesjbon til Ramat Mizpe og Betonim, og fra Mahanajim til Lodebars Landemærke; 27og i Lavningen Bet Haram, Bet Nimra, Sukkot og Zafon, Resten af Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Grænse, indtil Enden af Kinnerets Sø, hinsides Jordan, på Østsiden. 28Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slægter: de nævnte Byer med Landsbyer. 29Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slægt for Slægt; 30og deres Landområde strakte sig fra Mahanajim over hele Basan, hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i Basan, tresindstyve Byer, 31Halvdelen af Gilead og Asjtatot og Edrei, Ogs Kongsbyer i Basan; det gav han Manasses Søn Makirs Sønner, Halvdelen af Makirs Sønner, Slægt for Slægt. 32Det er alt, hvad Moses udskiftede på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko, på Østsiden. 33Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er deres Arvelod, således som han tilsagde dem.

will be added

X\