Johannes 5

1Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem. 2Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange. 3I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres. 4Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.) 5Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År. 6Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: “Vil du blive rask?” 7Den syge svarede ham: “Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig.” 8Jesus siger til ham: “Stå op, tag din Seng og gå!” 9Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag; 10derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen.” 11Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!” 12Da spurgte de ham: “Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?” 13Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet. 14Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig,!” 15Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. 16Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. 17Men Jesus svarede dem: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.” 18Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig. 19Så svarede Jesus og sagde til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså. 20Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder. 21Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil. 22Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen, 23for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham. 24Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. 25Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve. 26Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv. 27Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn. 28Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst, 29og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse. 30Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig. 31Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt”. 32Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig. 33I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden. 34Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses. 35Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys. 36Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes’s; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig. 37Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse, 38og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke. 39I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. 40Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv. 41Jeg tager ikke Ære af Mennesker; 42men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder. 43Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage. 44Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke? 45Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb. 46Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig, 47Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?”

will be added

X\