Job 34

1Og Elihu tog til Orde og sagde: 2“Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre! 3Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad; 4lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt! 5Job sagde jo: “Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side; 6min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!” 7Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand, 8søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk! 9Thi han sagde: “Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!” 10Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt; 11nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd; 12Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten! 13Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden? 14Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen, 15da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv! 16Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord! 17Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige? 18Han, som kan sige til Kongen: “Din Usling!” og “Nidding, som du er!” til Stormænd, 19som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk. 20Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd. 21Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt; 22der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i. 23Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud; 24han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet. 25Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem; 26for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem, 27fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste, 28så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig. 29Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog, 30for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer. 31Siger da en til Gud: “Fejlet har jeg, men synder ej mer, 32jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!” 33skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved! 34Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig: 35“Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte! 36Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk! 37Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!”

will be added

X\