Job 24

1Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se? 2De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs. 3faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen: 4de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig. 5Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene. 6De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter. 7Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden. 8De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen. 9- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. 10Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg; 11mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster. 12De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt. 13Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier: 14Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om; 15Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: “Intet Øje kan se mig!” og skjuler sit Ansigt under en Maske. 16I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys. 17For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler. 18Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården. 19Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet. 20Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet. 21Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel; 22dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv, 23han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød. 24Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top. 25Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?

will be added

X\