Job 10

1Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale, 2sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig! 3Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd? 4Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser, 5er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage, 6siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd, 7endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning! 8Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet! 9Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig! 10Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost, 11iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener? 12Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd 13og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var: 14Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde. 15Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød. 16Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig; 17nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig! 18Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle; 19jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød. 20Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt, 21før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land, 22Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.”

will be added

X\