Jeremias 13

1Således saghde Herren til mig: “Gå hen og køb dig et linned bælte og bind det om din lænd, lad det ikke komme i vand!” 2Og jeg købte bæltet efter Herrens ord og bandt det om min lænd. 3Så kom HERRENs Ord atter til mig således: 4“Tag Bæltet, du købte og har om Lænden, og gå til Frat og gem det der i eu Klipperevne!” 5Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN bød. 6Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: “Gå til Frat og hent Bæltet, jeg bød dig gemme der!” 7Og jeg gik til Frat og gravede Bæltet op, hvor jeg havde gemt det: og se, Bæltet var ødelagt og duede ikke til noget. 8Og HERRENs Ord kom til mig således: 9Så siger HERREN: Således vil jeg ødelægge Judas og Jerusalems store Herlighed. 10Dette onde Folk, som vægrer sig ved at høre mine Ord og vandrer i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette Bælte, der ikke duer til noget. 11Thi som Bæltet slutter sig tæt til en Mands Lænd, således har jeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus tæt til mig, lyder det fra HERREN, for at de skulde være mit Folk og blive mig til Navnkundigbed, Pris og Ære; men de hørte ikke. 12Og du skal sige til dette Folk: Så siger HERREN, Israels Gud: Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: “Skulde vi ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?” 13så svar dem: Så siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette Lands Indbyggere, Kongerne, der sidder på Davids Trone, Præsterne, Profeterne og alle Jerusalems Borgere, så de hliver drukne; 14og jeg knuser dem mod hinanden, både Fædre og Sønner, lyder det fra HERREN; uden Skånsel, Medynk og Barmhjertighed ødelægger jeg dem. 15Hør og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler. 16Lad HERREN eders Gud få Ære, før det mørkner, før I støder eders Fødder på Skumringsbjerge, så I må bie på Lys, men han gør det til Mulm, han gør det til Mørke. 17Men dersom I ikke hører, da græder min Sjæl i Løn for Hovmodets Skyld, den fælder så bitre Tåmer; mit Øje rinder med Gråd, thi HERRENs Hjord føres bort. 18Sig til Kongen og til Herskerinden: “Tag lavere Sæde, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone.” 19Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortført til sidste Mand. 20Løft dine Øjne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du fik, dine dejlige Får? 21Hvad vil du sige, når du får dem til Herrer, hvem du lærte at komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde i Barnsnød? 22Og siger du i dit Hjerte: “Hvi hændtes mig dette?” For din svare Skyld blev dit Slæb løftet op, dine Hæle skændet. 23Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, så kunde og I gøre godt, I Mestre i ondt! 24Jeg spreder dem som Strå, der flyver for Ørkenens Vind: 25det er din Lod, din tilmålte Del fra mig, så lyder det fra HERREN, fordi du lod mig gå ad Glemme og stoled på Løgn. 26Ja, dit Slæb slår jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses, 27dit Ægteskabsbrud og din Vrinsken, din skamløse Utugt; på Højene og ude på Marken så jeg dine væmmelige Guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren hvor længe endnu?

will be added

X\