1 Mosebog 47

1Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: “Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kana’ans Land med deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.” 2Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for Farao. 3Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: “Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!” 4Og de sagde til Farao: “Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kana’an, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen.” 5Da sagde Farao til Josef: “Din Fader og dine Brødre er kommet til dig; 6Ægypten står til din Rådighed, lad din Fader og dine Brødre bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!” 7Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao. 8Farao spurgte Jakob: “Hvor mange er dine Leveår?” 9Jakob svarede ham: “Min Udlændigheds År er 130 År; få og onde var mine Leveår, og ikke når de op til mine Fædres År i deres Udlændigheds Tid.” 10Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham. 11Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Rameses, som Farao havde befalet. 12Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders Hus med Brød efter Børnenes Tal. 13Der fandtes ikke mere brød Korn i Landet, thi Hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana’an vansmægtede af Sult. 14Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana’an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos Hus. 15Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana’an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: “Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!” 16Josef svarede: “Kom med eders Hjorde, så vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op.” 17Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Småkvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det År med Brødkorn for alle deres Hjorde. 18Men da Året var omme, kom de til ham det følgende År og sagde: “Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord; 19lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor Såsæd, så vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgå at lægges øde!” 20Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og således kom Landet i Faraos Besiddelse; 21og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra Ende til anden. 22Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter fra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord. 23Derpå sagde Josef til Folket: “Nu har jeg købt eder og eders Jord til Farao; nu har I Såsæd til Jorden; 24men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn.” 25De svarede: “Du har reddet vort Liv; måtte vi eje min Herres Gunst, så vil vi være Faraos Trælle!” 26Således gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Præsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse. 27Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og såre talrige. 28Jakob levede i Ægypten i sytten År, så at Jakobs Levetid blev 147 År. 29Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: “Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så læg din Hånd under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten. 30Når jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!” Han svarede: “Jeg skal gøre, som du siger.” 31Da sagde han: “Tilsværg mig det!” Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.

will be added

X\