1 Mosebog 32

1men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham; 2og da Jakob så dem, sagde han: “Her er Guds Lejr!” derfor kaldte han Stedet Mahanajim. 3Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se’irs Land på Edoms Højslette, 4og han bød dem: “Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu; 5jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!” 6Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: “Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!” 7Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre, 8idet han tænkte: “Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort.” 9Derpå bad Jakob: “Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig! 10Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre; 11frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn! 12Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!” 13Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau, 14200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre, 1534 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 1,0 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste; 16han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: “Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!” 17Og han bød den første: “Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører, 18skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!” 19Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham: 20“Din Træl Jakob kommer selv bagefter!” Thi han tænkte: “Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!” 21Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten. 22Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested; 23han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over. 24Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry; 25og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham. 26Da sagde han: “Slip mig, thi Morgenen gryr!” Men han svarede: “Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!” 27Så spurgte han: “Hvad er dit Navn?” Han svarede: “Jakob!” 28Men han sagde: “Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!” 29Da sagde Jakob:”Sig mig dit Navn!” Men han svarede: “Hvorfor spørger du om mit Navn?” Og han velsignede ham der. 30Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: “Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst.” 31Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften. 32Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.

will be added

X\