1 Mosebog 30

1Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: “Skaf mig Børn, ellers dør jeg!” 2Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: “Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!” 3Så sagde hun: “Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!” 4Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende. 5Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn, 6og Rakel sagde: “Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn.” Derfor gav hun ham Navnet Dan. 7Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn; 8og Rakel sagde: “Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret.” Derfor gav hun ham Navnet Naftali. 9Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru; 10og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn, 11sagde Lea: “Hvilken Lykke!” Derfor gav hun ham Navnet Gad. 12Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn; 13og Lea sagde: “Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!” Derfor gav hun ham Navnet Aser. 14Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: “Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!” 15Lea svarede: “Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?” Men Rakel sagde: “Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!” 16Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: “Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!” Og han lå hos hende den Nat. 17Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn; 18og Lea sagde: “Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde.” Derfor gav hun ham Navnet Issakar. 19Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn; 20og Lea sagde: “Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner.” Derfor gav hun ham Navnet Zebulon. 21Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina. 22Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv, 23så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: “Gud har borttaget min Skændsel.” 24Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: “HERREN give mig endnu en Søn!” 25Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: “Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land; 26giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!” 27Men Laban svarede: “Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld.” 28Og han sagde: “Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!” 29Så sagde Jakob: “Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder; 30thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?” 31Laban svarede: “Hvad skal jeg da give dig?” Da sagde Jakob: “Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem. 32Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn; 33i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de” Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig.” 34Laban svarede: “Vel, lad det blive, som du siger!” 35Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner, 36og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord. 37Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene; 38og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke; 39Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom. 40Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans. 41Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene; 42men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob. 43På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.

will be added

X\