1 Mosebog 29

1Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land. 2Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten, 3som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen. 4Jakob spurgte dem: “Hvor er I fra, Brødre?” De svarede: “Fra Karan!” 5Da spurgte han dem: “Kender I Laban, Nakors Søn?” De svarede: “Ja, ham kender vi godt.” 6Han spurgte da: “Går det ham vel? De svarede: “Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!” 7Da sagde han: “Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!” 8Men de svarede: “Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene.” 9Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede; 10og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord. 11Så kyssede han Rakel og brast i Gråd; 12og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det” 13og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket; 14og Laban sagde: “Ja, du er mit Kød og Blod!” Han blev nu hos ham en Månedstid. 15Så sagde Laban til Jakob: “Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!” 16Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel; 17Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud, 18og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: “Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter Rakel.” 19Laban svarede: “Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!” 20Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende. 21Derefter sagde Jakob til Laban: “Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!” 22Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud. 23Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende. 24Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde. 25Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: “Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?” 26Laban svarede: “Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste; 27men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til.” 28Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru. 29Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde. 30Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til. 31Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar. 32Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: “HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!” 33Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde: “HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!” Derfor gav hun ham Navnet Simeon. 34Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: “Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner.” Derfor gav hun ham Navnet Levi. 35Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:”Nu vil jeg prise HERREN!” Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.

will be added

X\