1 Mosebog 25

1Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura; 2og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. 3Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le’ummiterne. 4Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda’a. Alle disse var Keturas Sønner. 5Abraham gav Isak alt, hvad han ejede; 6men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet. 7De År, Abraham levede, udgjorde 175; 8så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og mæt af Dage, og samledes til sin Slægt. 9Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre, 10den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara. 11Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be’erlahajro’i. 12Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham. 13Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe’el, Mibsam, 14Misjma, Duma, Massa, 15Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma. 16Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer. 17Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin Slægt. 18De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned. 19Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak. 20Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru. 21Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig. 22Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: “Står det således til, hvorfor lever jeg da?” Og hun gik hen for at adspørge HERREN. 23Da svarede HERREN hende: “To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!” 24Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv. 25Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau. 26Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes. 27Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt. 28Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob. 29Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken. 30Da sagde Esau til Jakob: “Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!” Derfor kaldte de ham Edom. 31Men Jakob sagde: “Du må først sælge mig din Førstefødselsret!” 32Esau svarede: “Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min Førstefødselsret!” 33Men Jakob sagde: “Du må først sværge mig det til!” Da svor Esau på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob. 34Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om sin Førstefødselsret.

will be added

X\