1 Mosebog 24

1Abraham var blevet gammel og til Års, og HERREN havde velsignet ham i alle Måder. 2Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus’s ældste, som stod for hele hans Ejendom: “Læg din Hånd under min Lænd, 3så jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min Søn en Hustru af Kana’anæernes Døtre. blandt hvem jeg bor, 4men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!” 5Da sagde Trællen: “Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?” 6Abraham svarede: “Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbage dertil! 7HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, så du kan tage min Søn en Hustru derfra; 8men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!” 9Da lagde Trællen sin Hånd under sin Herre Abrahams Lænd og svor ham Eden. 10Derpå tog Trællen ti af sin Herres Kameler og alle Hånde kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig på Vej til Nakors By i Aram Naharajim. 11Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne går ud for at hente Vand; 12og han bad således: “HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham! 13Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymændenes Døtre går ud for at hente Vand; 14og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!” 15Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter af Betuel, der var en Søn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gående med Krukken på Skulderen, 16en såre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen. 17Da ilede Trællen hen til hende og sagde: “Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!” 18Hun svarede: “Drik, Herre!” og løftede straks Krukken ned på sin Hånd og lod ham drikke; 19og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: “Jeg vil også øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst.” 20Så skyndte hun sig hen og tømte Krukken i Truget og løb tilbage til Brønden for at øse, og således øste hun til alle hans Kameler. 21Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej; 22og da Kamelernes Tørst var slukket, tog han en gylden Næsering, der vejede en halv Sekel, og to Armbånd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem på hendes Arme; 23og han sagde til hende: “Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?” 24Hun svarede: “Jeg er Datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;” 25og videre sagde hun: “Der er rigeligt både af Strå og Foder hos os og Plads til at overnatte “ 26Da bøjede Manden sig og tilbad HERREN, 27idet han sagde: “Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har ført mig på Vejen til min Herres Broders Hus.” 28Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus. 29Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden; 30og da han så Næseringen og Armbåndene på sin Søsters Arme og hørte sin Søster Rebekka fortælle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden; 31og han sagde: “Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne.” 32Så kom Manden hen til Huset og tog Seletøjet af Kamelerne, og Laban bragte Strå og Foder til dem og Vand til Fodtvæt for Manden og hans Ledsagere. 33Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: “Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!” De svarede: “Sig frem!” 34Så sagde han: “Jeg er Abrahams Træl. 35HERREN har velsignet min Herre i rigt Mål, så han er blevet en velstående Mand, og givet ham Småkvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld, Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler 36og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer. 37Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du må ikke tage min Søn en Hustru blandt Kana’anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor; 38Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra! 39Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge med mig? 40svarede han: HERREN, for hvis Åsyn jeg har vandret, vil sende sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, så du kan tage min Søn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus; 41i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til mig! 42Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for! 43Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke! 44og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dine Kameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Søn! 45Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kilden og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! 46løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også Kamelerne at drikke. 47Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme; 48og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn! 49Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!” 50Da sagde Laban og Betuel:”Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan hverken gøre fra eller til! 51Der står Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres Søns Hustru, således som HERREN har sagt!” 52Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN. 53Derpå fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gav Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver. 54Så spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da, de var stået op næste Morgen. sagde han: “Lad mig nu fare til. min Herre!” 55Men Rebekkas Broder og Moder svarede: “Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage bort” 56Da sagde han til dem: “Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!” 57De svarede; “Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!” 58Og de kaldte på Rebekka og; spurgte hende: “Vil du drage med denne Mand?” Hun svarede: “Ja. jeg vil!” 59Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Træl og hans Ledsagere; 60og de velsignede Rebekka og sagde: “Måtte du, vor Søster, blive til ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!” 61Så brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerne og fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort. 62Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be’erlahajro’i, og han boede i Sydlandet. 63Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede, så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig. 64Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen 65og spurgte Trællen: “Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde på Marken?” Trællen svarede: “Det er min Herre!” Da tog hun sit Slør og tilhyllede sig. 66Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet. 67Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin Moder.

will be added

X\