1 Mosebog 21

1HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt, 2og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham. 3Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak; 4og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham. 5Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham. 6Da sagde Sara: “Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.” 7Og hun sagde: “Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!” 8Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra. 9Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak, 10sagde hun til Abraham: “Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!” 11Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld; 12men Gud sagde til Abraham: “Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes; 13men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!” 14Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be’ersjebas Ørken, 15og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene 16og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: “Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!” Og således sad hun, medens Drengen græd højt. 17Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: “Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor,han ligger; 18rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!” 19Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke. 20Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte. 21Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten. 22Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: “Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for; 23tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!” 24Da svarede Abraham: “Jeg vil sværge!” 25Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig. 26Da svarede Abimelek: “Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!” 27Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden. 28Men Abraham satte syv Lam til Side, 29og da Abimelek spurgte ham: “Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?” 30svarede han: “Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd.” 31Derfor kaldte man dette Sted Be’ersjeba, thi der svor de hinanden Eder; 32og de sluttede Pagt ved Be’ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land. 33Men Abraham plantede en Tamarisk i Be’ersjeba og påkaldte der HERREN den evige Guds Navn. 34Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.

will be added

X\