1 Mosebog 11

1Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog. 2Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned. 3Da sagde de til hverandre: “Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!” De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk. 4Derpå sagde de: “Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!” 5Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede, 6og han sagde: “Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem; 7lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!” 8Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen. 9Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden. 10Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden; 11og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre. 12Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela; 13og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre. 14Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber; 15og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre. 16Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg; 17og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre. 18Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re’u; 19og efter at Peleg havde avlet Re’u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre. 20Da Re’u havde levet 32 År, avlede han Serug; 21og efter at Re’u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre. 22Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor; 23og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre. 24Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara; 25og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre. 26Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran. 27Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot. 28Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim. 29Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader. 30Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn. 31Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana’ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der. 32Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.

will be added

X\