2 Mosebog 18

1Da Jetro, Præsten i Midjan, Moses’s Svigerfader, hørte om alt, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes HERREN havde ført Israel ud af Ægypten, 2tog Jetro, Moses’s Svigerfader, Zippora, Moses’s Hustru, som han havde sendt hjem, 3tillige med hendes to Sønner. Af dem hed den ene Gersom; “thi”, havde han sagt, “jeg er blevet Gæst i et fremmed Land”; 4og den anden hed Eliezer; “thi”, havde han sagt, “min Faders Gud har været min Hjælp og frelst mig fra Faraos Sværd!” 5Og Jetro, Moses’s Svigerfader, kom med hans Sønner og Hustru til Moses i Ørkenen, hvor han havde slået Lejr ved Guds Bjerg, 6og han lod Moses melde: “Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to Sønner!” 7Da gik Moses sin Svigerfader i Møde, bøjede sig for ham og kyssede ham; og da de havde hilst på hinanden, gik de ind i Teltet. 8Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort ved Farao og Ægypten for Israels Skyld, og om alle de Besværligheder, der havde mødt dem undervejs, og hvorledes HERREN havde frelst dem. 9Da glædede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af Ægypternes Hånd. 10Og Jetro sagde: “Lovet være HERREN, som har frelst eder af Ægypternes og Faraos. Hånd!” 11Nu ved jeg, at HERREN er større end alle Guder, thi netop ved det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket af Ægypternes Hånd. 12Derpå udtog Jetro, Moses’s Svigerfader, Brændofre og Slagtofre til Gud; og Aron og alle Israels Ældste kom for at holde Måltid for Guds Åsyn med Moses’s Svigerfader. 13Næste Morgen tog Moses Sæde for at holde Ret for Folket, og Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften. 14Men da Moses’s Svigerfader så alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: “Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket står omkring dig fra Morgen til Aften?” 15Moses svarede sin Svigerfader: “Jo, Folket kommer til mig for at rådspørge Gud; 16når de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer Parterne imellem og kundgør dem Guds Anordninger og Love.” 17Da sagde Moses’s Svigerfader til ham: “Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det. 18På den Måde bliver jo både du selv og Folket der omkring dig ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene. 19Læg dig nu på Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et Råd, og Gud skal være med dig: Du skal. selv træde frem for Gud på Folkets Vegne og forelægge Gud de forefaldende Sager; 20og du skal indskærpe dem Anordningerne og Lovene og lære dem den Vej, de skal vandre, og hvad de har at gøre. 21Men du skal af hele Folket udvælge dig dygtige Mænd, som frygter Gud, Mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig Vinding, og dem skal du sætte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti; 22lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afgøre. Let dig således Arbejdet og lad dem komme til at bære Byrden med dig. 23Dersom du handler således og Gud vil det så, kan du holde ud, og alt Folket der kan gå tilfreds hjem.” 24Moses fulgte sin Svigerfaders Råd og gjorde alt, hvad han foreslog. 25Og Mose’s udvalgte dygtige Mænd af hele Israel og gjorde dem til Øverster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti. 26De holdt derpå til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv. 27Derpå tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig til sit Land.

will be added

X\