Efeserne 4

1Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, 2med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed 3og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd; 4eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse; 5een Herre, een Tro, een Dåb, 6een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle! 7Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål. 8Derfor hedder det: “Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.” 9Men dette: “Han opfor,” hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne. 10Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting. 11Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, 12til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, 13indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst, 14for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind; 15men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus, 16ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed. 17Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed, 18formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse, 19de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge. 20Men I have ikke således lært Kristus, 21om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus, 22at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer, 23men fornyes i eders Sinds Ånd 24og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed. 25Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer. 26Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse; 27giver ikke heller Djævelen Rum! 28Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang. 29Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå; 30og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag. 31Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab! 32Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

will be added

X\