Prædikeren 10

1Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd. 2Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre, 3Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre. 4Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder. 5Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten: 6Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige. 7Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle. 8Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange; 9den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare. 10Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom. 11Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst. 12Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde; 13hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab. 14Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det? 15Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej. 16Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry. 17Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere. 18Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset. 19Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje. 20End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.

will be added

X\