Apostelenes gerninger 16

1Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader. 2Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium. 3Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker. 4Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem, 5Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag. 6Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien. 7Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke. 8De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas. 9Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: “Kom over til Makedonien og hjælp os!” 10Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem. 11Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis 12og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage. 13Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested”, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen. 14Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus. 15Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: “Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!” Og hun nødte os. 16Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå. 17Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: “Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.” 18Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: “Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.” Og den for ud i den samme Stund. 19Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden. 20Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: “Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By. 21og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.” 22Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem. 23Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede. 24Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken. 25Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem. 26Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes. 27Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede. 28Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: “Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.” 29Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas. 30Og han førte dem udenfor og sagde: “Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?” 31Men de sagde: “Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus.” 32Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus. 33Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte. 34Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud. 35Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: “Løslad de Mænd!” 36Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: “Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!” 37Men Paulus sagde til dem: “De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!” 38Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere. 39Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen. 40Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.

will be added

X\