Apostelenes gerninger 12

1På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem, 2og Jakob, Johannes’s Broder, lod han henrette med Sværd. 3Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage. 4Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket. 5Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham. 6Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet. 7Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: “Stå op i Hast!” og Lænkerne faldt ham af Hænderne. 8Og Engelen sagde til ham: “Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!” Og han gjorde så. Og han siger til ham: “Kast din Kappe om dig, og følg mig!” 9Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn. 10Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham. 11Og da Peter kom til sig selv, sagde han: “Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes’s Hånd og al det jødiske Folks Forventning.” 12Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade. 13Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter. 14Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten. 15Da sagde de til hende: “Du raser.” Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: “Det er hans Engel.” 16Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede. 17Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: “Forkynder Jakob og Brødrene dette!” Og han gik ud og drog til et andet Sted. 18Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter. 19Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der. 20Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land. 21Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem, 22Og Folket råbte til ham: “DeterGudsRøstog ikke et Menneskes.” 23Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede. 24Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes. 25Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.

will be added

X\