2 Samuel 24

1Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede David mod dem og sagde: “Gå hen og hold Mandtal over Israel og Juda!” 2Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: “Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be’ersjeba og hold Mønstring over Folket, for at jeg kan få Tallet på det at vide!” 3Men Joab svarede Kongen: “Måtte HERREN din Gud forøge Folket hundredfold, og måtte min Herre Kongen selv opleve det - men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?” 4Men Joab og Hærførerne måtte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk. 5De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja’zer; 6så kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon; 7så kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana’anæernes Byer, hvorfra de gik til Be’ersjeba i det judæiske Sydland. 8Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Måneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem. 9Joab opgav derpå Kongen Tallet, der var fundet ved Folktællingen, og Israel talte 800.000 kraftige, våbenføre Mænd, Juda 500.000 Mænd. 10Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: “Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!” 11Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad, Davids Seer, således: 12“Gå hen og sig til David: Så siger HERREN; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!” 13Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: “Skal der komme tre Hungersnødsår over dig i dit Land, eller vil du i tre Måneder jages på Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!” 14David svarede Gad: “Jeg er i såre stor Vånde - lad os så falde i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!” 15Så valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70.000 Mand af Folket fra Dan til Be’ersjeba. 16Da Engelen udrakte sin Hånd mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket “Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!” HERRENs Engel var da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads. 17Men da David så Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN: “Det er mig, der har syndet, mig, der har begået Brøden; men Fårene der, hvad har de gjort? Lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus!” 18Samme Dag kom Gad til David og sagde: “Gå op og rejs HERREN et Alter på Jebusiten Aravnas Tærskeplads!” 19Og David gik derop efter Gads Ord, således som HERREN havde påbudt. 20Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, så ned og fik Øje på Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham; 21og Aravna sagde: “Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?” David svarede: “For at købe Tærskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket må blive friet fra Plagen!” 22Da sagde Aravna til David: “Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel! 23Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!” Og Aravna sagde til Kongen: “Måtte HERREN din Gud have Behag i dig!” 24Men Kongen svarede Aravna: “Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brændofre, som intet koster mig!” Så købte David Tærskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Sølvsekel; 25og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.

will be added

X\