Anden Kongebog 4

1En Kvinde, som var gift med en af Profetsønnerne råbte til Elisa: “Din Træl, min Mand, er død; og du ved, at din Træl frygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav på ham, for at tage mine fo Drenge til Trælle!” 2Da sagde Elisa til hende: “Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad du har i Huset?” Hun svarede: “Din Trælkvinde har ikke andet i Huset end et Krus Olie.” 3Da sagde han: “Gå ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke, ikke for få! 4Så lukker du dig inde med dine Sønner og fylder på alle disse Dunke, og når de er fulde, sætter du dem til Side!” 5Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine Sønner; og de rakte hende Dunkene, medens hun fyldte på. 6Og da Dunkene var fulde, sagde hun til Sønnen: “Ræk mig een Dunk til!” Men han svarede: “Der er ikke flere Dunke!” Da holdt Olien op at flyde. 7Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: “Gå hen og sælg Olien og betal din Gæld; og lev så med dine Sønner af Resten!” 8Det skete en Dag, at Elisa på sin Vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende Kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; og hver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste. 9Hun sagde nu til sin Mand: “Jeg ved, af det er en hellig Guds Mand., der stadig kommer her forbi; 10lad os mure en lille Stue på Taget og sætfe Seng, Bord, Stol og Lampe ind til ham, for at han kan gå derind, når han kommer til os!” 11Så kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig. 12Og han sagde til sin Tjener Gehazi: “Kald på Sjunemkvinden!” Og han kaldte på hende, og hun trådte frem for ham. 13Da sagde han til Gehazi: “Sig til hende: Se, du har Itaft al den Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du, at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller Hærføreren?” Men hun svarede: “Jeg bor midt iblandt mit Folk!” 14Da sagde han: “Hvad kan jeg da gøre for hende?” Gehazi sagde: “Jo, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel.” 15Da sagde han: “Kald på hende!” Og han kaldte på hende, og bun tog Plads ved Døren. 16Da sagde han: “Om et År ved denne Tid har du en Dreng ved Brystet!” Men hun sagde: “Nej dog, Herre! Den Guds Mand må ikke narre sin Trælkvinde!” 17Men Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter ved samnme Tid, således som Elisa havde sagt hende. 18Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hos Høstfolkene. 19Da sagde han til sin Fader: “Mit Hoved, mit Hoved!” Og hans Fader sagde til en Karl “ “Bær ham hjem til hans Moder!” 20Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad på hendes Skød til Middag; så døde han. 21Men hun gik op og lagde ham på den Guds Mands Seng, og derefter lukkede hun Døren og gik. 22Så kaldte hun på sin Mand og sagde: “Send mig en af Karlene med et Æsel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds Mand og hjem igen!” 23Han spurgte: “Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverken Nymånedag eller Sabbat!” Men hun sagde: “Lad mig om det!” 24Derpå sadlede hun Æselet og sagde til Karlen: “Driv nu godt på! Stands mig ikke i Farten, før jeg siger til!” 25Så drog hun af Sted og kom til den Guds Mand på Kamels Bjerg. Da den Guds Mand fik Øje på hende i Frastand, sagde han til sin Tjener Gehazi: “Se, der er Sjunemkvinden! 26Løb hende straks i Møde og spørg hende: Har du det godt? Har din Mand det godt? Har Drengen det godt?” Hun svarede: “Ja, vi har det godt!” 27Men da hun kom hen til den Guds Mand på Bjerget, klamrede hun sig til hans Fødder. Gehazi trådte til for at støde hende bort. men den Guds Mand sagde: “Lad hende være, hun er i Vånde, og HERREN har dulgt det for mig og ikke åbenbaret mig det!” 28Da sagde hun: “Har jeg vel bedt min Herre om en Søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte narre mig?” 29Så sagde han til Gehazi: “Omgjord din Lænd, tag min Stav i Hånden og drag af Sted! Møder du nogen, så hils ikke på ham. og hilser nogen på dig, så gengæld ikke hans Hilsen; og læg min Stav på Drengens Ansigt!” 30Men Drengens Moder sagde: “Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!” Da stod han op og gik med hende. 31Imidlertid var Gehazi gået i Forvejen og havde lagt Staven på Drengens Ansigt; men ikke en Lyd hørtes, og der var intet Livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i Møde, meldte ham det og sagde: “Drengen vågnede ikke!” 32Og da Elisa var kommet ind i Huset, så han Drengen ligge død på Sengen. 33Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN. 34Derpå steg han op og lagde sig oven på Drengen med sin Mund på hans Mund, sine Øjne på hans Øjne og sine Hænder på hans Hænder, og medens han således bøjede sig over ham, blev Drengens Legeme varmt. 35Så steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, og da han atter steg op og bøjede sig over Drengen, nyste denne syv Gange og slog Øjnene op. 36Derpå kaldte han på Gehazi og sagde: “Kald på Sjunemkvinden!” Han kaldte så på hende, og hun kom til ham. Da sagde han: “Tag din Dreng!” 37Og hun trådte hen og faldt ned for hans Fødder og kastede sig til Jorden, tog så sin Dreng og gik ud. 38Dengang Hungersnøden var i Landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu Profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin Tjener: “Sæt den store Gtyde over og kog en Ret Mad til Profetsønnerne!” 39Så gik en ud på Marken for at plukke Urter, og da han fandt en Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han så mange, han kunde bære i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i Gryden, thi han kendte dem ikke. 40Derpå øste man op for Mændene, for at de kunde spise, men så snart de smagte Maden, skreg de op og råbte: “Døden er i Gryden, du Guds Mand!” Og de kunde ikke spise Maden. 41Men han sagde: “Hent noget Mel!” Og da han havde hældt det i Gryden, sagde han: “Øs nu op for Folkene, så de kan spise!” Så var der ingen Ulykke i Gryden mere. 42Engang kom en Mand fra Ba’al-Sjalisja og bragte den Guds Mand Brød af nyt Korn, tyve Bygbrød, og nyhøstet Korn i sin Ransel. Da sagde han: “Giv Folkene det at spise!” 43Men hans Tjener sagde: “Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede Mennesker?” Men han sagde: “Giv Folkene det at spise! Thi så siger HERREN: De skal spise og levne!” 44Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter HERRENs Ord.

will be added

X\