Anden Kongebog 3

1Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas attende Regeringsår, og han herskede i tolv År. 2Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dogikke som bans Fader og Moder, og han fjernede Ba’als Stenstøtter, som hans Fader havde ladet lave. 3Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats Søn, forledte Israel til; dem veg han ikke fra. 4Kong Mesja af Moab drev Kvægavl og svarede Israels Konge en Afgift på 100.000 Lam og Ulden af 100.000 Vædre. 5Men efter Akabs Død faldt Moabs Konge fra Israels Konge. 6Da drog Kong Joram straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel; 7desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige: “Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod Moab?” Han svarede: “Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!” 8Og han spurgte: “Hvilken Vej skal vi drage?” Han svarede: “Gennem Edoms Ørken!” 9Så drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde tilbagelagt en Strækning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand til Hæren og Dyrene, som de havde med. 10Da sagde Israels Konge: “Ak, at HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at overgive dem i Moabs Hånd!” 11Men Josafat sagde: “Er her ingen af HERRENs Profeter, ved hvem vi kan rådspørge HERREN?” Da svarede en af Israels Konges Folk: “Jo, her er Elisa, Sjafats Søn, som øste Vand på Elias’s Hænder.” 12Josafat sagde: “Hos ham er HERRENs Ord!” Og Israels Konge og Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham. 13Men Elisa sagde til Israels Konge: “Hvad har jeg med dig at gøre? Gå du til din Faders og Moders Profeter!” Israels Konge svarede: “Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at give dem i Moabs Hånd.” 14Da sagde Elisa: “Så sandt Hærskarers HERRE lever, for hvis Åsyn jeg står: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde jeg ikke se til dig eller værdige dig et Blik! 15Men hent mig nu en Strengespiller!” Thi når Strengespilleren spillede, kom HERRENs Hånd over ham. 16Derpå sagde han: “Så siger HERREN: Grav Grøft ved Grøft i Dalen her! 17Thi så siger HERREN: I skal hverken mærke til Blæst eller Regn, men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, så at I, eders Hær og eders Dyr kan drikke! 18Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil også give Moab i eders Hånd; 19I skal indtage alle befæstede Byer og alle betydelige Byer, alle Frugttræer skal t fælde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar Agerjord skal I ødelægge med Sten!” 20Og næste Morgen ved Afgrødeofferets Tid kom der Vand fra den Kant, hvor Edom ligger, så hele Egnen blev fuld af Vand. 21Da alle Moabiterne hørte, at Kongerne var draget op for at føre Krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde bære Våben, opbudt, og de tog Stilling ved Grænsen. 22Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, så Moabiterne Vandet foran sig rødt som Blod. 23Da råbte de: “Det er Blod! Kongerne har fuldstændig tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til Byttet, Moab!” 24Men da de nåede Israels Lejr, brød Israeliterne op og slog Moabiterne på Flugt. Derpå rykkede de frem og huggede Moabiterne ned; 25Byerne nedbrød de; på al frugtbar Agerjord kastede de hver sin Sten, så den blev fuld af Sten; alle Kildevæld tilstoppede de, og alle Frugttræer fældede de. Til sidst var kun Kir-Hareset tilbage, og denne By omringede Slyngekasterne og skød på den. 26Da Moabs Konge så, at han ikke kunde modstå Angrebet, samlede han 700 sværdvæbnede Mænd for at bryde igennem hen til Kongen af Edom. men det lykkedes ikke. 27Så tog han sin førstefødte Søn, der skulde følge ham på Tronen, og ofrede ham som Brændoffer på Muren. Da kom heftig Vrede over Israel, og de brød op og vendte hjem til deres Land.

will be added

X\