1 Samuel 30

1Da David og hans Mænd Tredjedagen efter kom til Ziklag, var Amalekiterne faldet ind i Sydlandet og Ziklag, og de havde indtaget Ziklag og stukket det i Brand; 2Kvinderne og alle, som var der, små og store, havde de taget til Fange; de havde ingen dræbt, men ført dem med sig, da de drog bort. 3Da David og hans Mænd kom til Byen, se, da var den nedbrændt og deres Hustruer, Sønner og Døtre taget til Fange. 4Da brast David og hans Krigere i lydelig Gråd, og de græd, til de ikke kunde mere. 5Også Davids to Hustruer Ahinoam fra Jizre’el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru, var taget til Fange. 6Og David kom i stor Vånde, thi Folkene tænkte på at stene ham, da de alle græmmede sig over deres Sønner eller Døtre. Men David søgte Styrke hos HERREN sin Gud; 7og David sagde til Præsten Ebjatar, Ahimeleks Søn: “Bring mig Efoden hid!” Og Ebjatar bragte David den. 8Da rådspurgte David HERREN: “Skal jeg sætte efter denne Røverskare? Kan jeg indhente den?” Han svarede: “Sæt efter den; thi du skal indhente den og bringe Redning!” 9Så drog David af Sted med de 600 Mand, som var hos ham, og de kom til Besorbækken, hvor de, som skulde lades tilbage, blev stående; 10men David begyndte Forfølgelsen med 400 Mand, medens 200 Mand, som var for udmattede til at gå over Besorbækken, blev tilbage. 11Og de fandt en Ægypter liggende på Marken; ham tog de med til David og gav ham Brød at spise og Vand at drikke; 12desuden gav de ham en Figenkage og to Rosinkager. Da han havde spist, kom han til Kræfter; - thi han havde hverken spist eller drukket i hele tre Døgn. 13David spurgte ham da: “Hvem tilhører du, og hvor er du fra?” Han svarede: “Jeg er en ung Ægypter, Træl hos en Amalekit; min Herre efterlod mig her, da jeg for tre Dage siden blev syg. 14Vi gjorde Indfald i det kretiske Sydland, i Judas Område og i Kalebs Sydland, og Ziklag stak vi i Brand.” 15Da sagde David til ham: “Vil du vise mig Vej til denne Røverskare?” Han svarede: “Tilsværg mig ved Gud, at du hverken vil dræbe mig eller udlevere mig til min Herre, så vil jeg vise dig Vej til den!” 16Så viste han dem Vej, og de traf dem spredte rundt om i hele Egnen i Færd med at spise og drikke og holde Fest på hele det store Bytte, de havde taget fra Filisterlandet og Judas Land. 17David huggede dem da ned fra Dæmring til Aften; og ingen af dem undslap undtagen 400 unge Mænd, som svang sig på Kamelerne og flygtede. 18Og David reddede alt, hvad Amalekiterne havde røvet, også sine to Hustruer. 19Og der savnedes intet, hverken småt eller stort, hverken Byttet eller Sønnerne og Døtrene eller noget af, hvad de havde taget med; det hele bragte David tilbage. 20Da tog de alt Småkvæget og Hornkvæget og drev det hen for David og sagde: “Her er Davids Bytte!” 21Da David kom til de 200 Mand, som havde været for udmattede til at følge ham, og som han havde ladet blive ved Besorbækken, gik de David og hans Folk i Møde, og David gik hen til Folkene og hilste på dem. 22Men alle ildesindede Niddinger blandt dem, som havde fulgt David, tog til Orde og sagde: “De fulgte os ikke, derfor vil vi intet give dem af Byttet, vi har reddet; kun deres Hustruer og Børn må de tage med hjem!” 23David sagde: “Således må I ikke gøre, nu da HERREN har været gavmild imod os og skærmet os og givet Røverskaren, som overfaldt os, i vor Hånd. 24Hvem er der vel, som vil følge eder i det? Nej, den, der drog i Kampen, og den, der blev ved Trosset, skal have lige Del, de skal dele med hinanden!” 25Og derved blev det både den Dag og siden; han gjorde det til Lov og Ret i Israel, som det er den Dag i bag. 26Da David kom til Ziklag, sendte han noget af Byttet til de Ældste i Juda, som var hans Venner, med det Bud: “Her er en Gave til eder af Byttet, der er taget fra HERRENs Fjender!” 27Det var til dem i Betel, i Ramot i Sydlandet, i Jattir, 28dem i Ar’ara, i Sifmot, i Esjtemoa, 29i Karmel, i Jerame’eliternes Byer, i Keniternes Byer, 30i Horma, i Bor-Asjan, i Atak, 31i Hebron, og ligeledes til alle de andre Steder, hvor David havde færdedes med sine Mænd.

will be added

X\