1 Samuel 15

1Samuel sagde til Saul: “Det var mig, HERREN sendte for at salve dig til konge over hans Folk Israel; lyd nu HERRENs Røst. 2Så siger Hærskarers HERRE: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da de stillede sig i Vejen for det på Vandringen op fra Ægypten. 3Drag derfor hen og slå Amalek og læg Band på dem og på alt, hvad der tilhører dem; skån dem ikke, men dræb både Mænd og Kvinder, Børn og diende, Okser og Får, Kameler og Æsler!” 4Så stævnede Saul Folket sammen og mønstrede dem i Telaim, 200.000 Mand Fodfolk og 10.000 Mand af Juda. 5Derpå drog Saul mod Amaleks By og lagde Baghold i Dalen. 6Men Saul sagde til Keniterne: “Skil eder fra Amalekiterne og gå eders Vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I viste jo Venlighed mod alle Israeliterne, dengang de drog op fra Ægypten!” Så trak Keniterne sig tilbage fra Amalek. 7Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger østen for Ægypten, 8og tog Kong Agag af Amalek levende til Fange. På alt Folket lagde han Band og huggede dem ned med Sværdet; 9men Saul og Folket skånede Agag og det bedste af Småkvæget og Hornkvæget, de fede og velnærede Dyr, alt det bedste; de vilde ikke lægge Band på dem,men på alt det dårlige og værdiløse Kvæg lagde de Band. 10Da kom HERRENs Ord til Samuel således: 11“Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har vendt sig fra mig og ikke holdt mine Befalinger!” Da vrededes Samuel og råbte til HERREN hele Natten. 12Næste Morgen tidlig, da Samuel vilde gå Saul i Møde, blev der meldt ham: “Saul kom til Karmel og rejste sig et Mindesmærke der; så vendte han om og drog videre ned til Gilgal!” 13Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: “HERREN velsigne dig! Jeg har holdt HERRENs Befaling!” 14Men Samuel sagde: “Hvad er det for en Brægen af Småkvæg, som når mit Øre, og Brølen af Hornkvæg, jeg hører?” 15Saul svarede: “De tog dem med fra Amalekiterne; thi Folket skånede det bedste af Småkvæget og Hornkvæget for at ofre det til HERREN din Gud; på det andet derimod lagde vi Band!” 16Da sagde Samuel til Saul: “bet er nok! Jeg vil kundgøre dig, hvad HERREN i Nat har sagt mig!” Han svarede: “Tal!” 17Da sagde Samuel: “Om du end ikke regner dig selv for noget, er du så ikke Høvding for Israels Stammer, og salvede HERREN dig ikke til Konge over Israel? 18Og HERREN sendte dig af Sted med den Befaling: Gå hen og læg Band på Amalekiterne, de Syndere, og før Krig imod dem, indtil du har udryddet dem! 19Hvorfor adlød du da ikke HERRENs Røst, men styrtede dig over Byttet og gjorde, hvad der er ondt i HERRENs Øjne?” 20Saul svarede Samuel: “Jeg adlød HERRENs Røst og gik, hvor HERREN sendte mig hen; jeg har bragt Kong Agag af Amalek med og lagt Band på Amalek; 21men Folket tog Småkvæg og Hornkvæg af Byttet, det bedste af det bandlyste, for at ofre det til HERREN din Gud i Gilgal.” 22Men Samuel sagde: “Mon HERREN har lige så meget Behag i Brændofre og Slagtofre som i Lydighed mod HERRENs Høst? Nej, at adlyde er mere værd end Slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end Væderfedt; 23thi Genstridighed er Trolddomssynd, og Egenrådighed er Afgudsbrøde. Fordi du har forkastet HERRENs Ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være Konge!” 24Da sagde Saul til Samuel: “Jeg har syndet, thi jeg har overtrådt HERRENs Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og føjede dem: 25tilgiv mig dog nu min Synd og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN!” 26Men Samuel sagde til Saul: “Jeg vender ikke tilbage med dig; fordi du har forkastet HERRENs Ord, har HERREN forkastet dig, så du ikke mer skal være Konge over Israel!” 27Derpå vendte Samuel sig for at gå, men Saul greb fat i hans Kappeflig, så den reves af. 28Da sagde Samuel til ham: “HERREN har i Dag revet Kongedømmet over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end du! 29Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!” 30Saul sagde: “Jeg har syndet; men vis mig dog Ære for mit Folks Ældste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN din Gud!” 31Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad HERREN. 32Derpå sagde Samuel: “Bring Kong Agag af Amalek hid til mig!” Og Agag gik frejdigt hen til ham og sagde: “Visselig, nu er Dødens Bitterhed svundet!” 33Da sagde Samuel: “Som dit Sværd har gjort Kvinder barnløse, skal din Moder blive barnløs fremfor andre Kvinder!” Derpå sønderhuggede Samuel Agag for HERRENs Åsyn i Gilgal. 34Samuel begav sig så til Rama, mens Saul drog op til sit Hjem i Sauls Gibea. 35Og Samuel så ikke mere Saul indtil sin Dødedag; thi Samuel sørgede over Saul. HERREN angrede, at han havde gjort Saul til Konge over Israel;

will be added

X\