1 Korinterne 12

1Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende. 2I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder. 3Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd, siger: “Jesus er en Forbandelse,” og ingen kan sige: “Jesus er Herre” uden ved den Helligånd. 4Der er Forskel på Nådegaver, men det er den samme Ånd; 5og der er Forskel på Tjenester, og det er den samme Herre; 6og der er Forskel på kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle. 7Men til enhver gives Åndens Åbenbarelse til det, som er gavnligt. 8En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Ånd; 9en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede i den ene Ånd; 10en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale. 11Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som uddeler til enhver især; efter som han vil. 12Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, således også Kristus. 13Thi med een Ånd bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Ånd at drikke 14Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange. 15Dersom Foden vilde sige: “Fordi jeg ikke er Hånd, hører jeg ikke til Legemet,” så ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet. 16Og dersom Øret vilde sige: “Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet,” så ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet. 17Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten? 18Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, på Legemet, efter som han vilde. 19Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet? 20Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme. 21Øjet kan ikke sige til Hånden: “Jeg har dig ikke nødig,” eller atter Hovedet til Fødderne: “Jeg har eder ikke nødig.” 22Nej, langt snarere ere de Lemmer på Legemet nødvendige, som synes at være de svageste, 23og de, som synes os mindre ærefolde på Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed; 24de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet således, at han tillagde det ringere mere Ære; 25for at der ikke skal være Splid i Legemet, men, for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre; 26og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med. 27Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især. 28Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale. 29Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger? 30mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge? 31Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej.

will be added

X\